Viborgvej 86, 7400 Herning, Tlf.: 29636738 
 
  Praktikstedsbeskrivelse 1. og 2. praktikperiode
 

 

 

 

 

 

Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelsesplaner

 

 

Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra

1. august 2007.

 

Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College.

 

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres på praktikinstitutionernes hjemmeside.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Skema til

ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN

 

 

Institutionstype/
foranstaltning:

Antal børn / unge / voksne

Antal stuer / afdelinger

 

Herning valgmeningheds skovbørnehave og vuggestue

Sjællandsgade 68

7400 Herning

 

Herning valgmenigheds skovbørnehave og vuggestue er et hus med 40 børnehavebørn og 24 vuggestue børn.

Børnehavegruppen er delt på to stuer, Brumbasserne og Mariehønsene. Hver stue er skiftevis en uge ude ved vores dejlige skovsted i Rind plantage ved Lind og en uge hjemme i huset, med undtagelse af fredag hvor alle børnehavebørn er hjemme.

Vuggestuen er delt på to stuer, Krudtuglerne og Vildbasser med 12 børn på hver.

 

Ansatte:

(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)

 

Pædagoger, pædagogmedhjælper, køkkenassistent, flexjobber.

Praktikvejlederens kvalifikationer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejledernes navn(e)

 

Kontaktperson(er) for

 

praktikuddannelsen

 

Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer)

 

 

X

Pædagoguddannelse:

 

 

 

 

Praktikvejlederuddannelse

 

Med eksamen på PD niveau

 

 

 

Praktikvejlederuddannelse

 

Med eksamen på kursist niveau

 

 

2

Praktikvejlederkursus

 

 

(3 dages kursus)

 

 

 

 


Diplomuddannelse

 

 

1

Andet/ andre uddannelser:

 

 

Hvilke: Akt-pædagog(Adfærd, kontakt og trivsel)

 

 

Navne: Mette Fink Baun og Inge Christensen

 

Navn: Malene Dahl Larsen

 

Formål:

jf. lovgrundlag.

 

Vi er under dagtilbudsloven.

Karakteristik af brugergruppen:

Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe.

 

Vi er en privat institution som er startet af Valgmenighedskirken i Herning. Vi har børn i alderen 0-6 år.

 

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser

herfor

 

Vi arbejder ud fra den anerkendende pædagogik, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Vi bruger ikke skæld ud i den daglige praksis, men vejleder børnene i konflikter i stedet. Dette gør vi da vi kan mærke at det giver et bedre arbejdsmiljø og meget større trivsel og glæde hos børnene. Vi arbejder meget med naturen, musik og bevægelse.

 

Tværprofessionelt: samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.

 

Vi samarbejder med PPR, tale-/høre konsulent og sundhedsplejen. Desuden samarbejder vi med Herning billedskole og Herning Friskole.

 

Arbejdsforhold:

Forventes den studerende at arbejde alene?

Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?

 

Vi forventer at den studerende indgår i det daglige arbejde sammen med husets øvrige personale.

Vi forventer ikke som udgangspunkt at den studerende arbejder alene.

Øvrige oplysninger:

 


 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

Uddannelsesplan

 

 

 

1. Praktikperiode ”Den pædagogiske relation”

(1. semester)

Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7:

 

 

Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan

a)  indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,

b)  indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,

c)  deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,

d)  opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f)  demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder.

 

Uddannelsesmål

Udfyldes af institutionen

 

For at opfylde målene for praktikken forventer vi, at den studerende

 

a) igennem vejledningen og dagligdagen viser en lyst og interesse for at indgå i vores pædagogiske praksis

 

b) kan vise begyndende forståelse for samt indgå i relationen voksen-voksen, voksen-barn, samt kunne iagttage og vejlede i barn-barn relationen.

 

c) indgår på lige fod med det øvrige personale. Desuden forventer vi, at den studerende minimum en gang i praktikken selv planlægger, gennemfører og evaluerer en pædagogisk aktivitet med en gruppe børn, og i den forbindelse selv opsøger relevant litteratur.

 

d) er undrende i hverdagen og går i dialog med praktikvejlederen omkring iagttagelser. Og at den studerende er aktiv i vejledningen, hvor vi opsamler og reflekterer over bl.a. læst litteratur og oplevelser i hverdagen, samt viser begyndende forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis.

 

e) tør samt er villig til at se kritisk på egen pædagogisk praksis. Det er vejlederens opgave at skabe rammerne for et tillidsfuldt forum.

 

f) viser empati og indlevelse i de forskellige relationer, den studerende indgår i. 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder

jf. bilag 7:

 

Fælles for de tre praktikperioder:

a)  Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis.

 

F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

b)  Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

 

F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis?

Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering?

Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering?

 

c)  Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

 

F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppensbehov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis?

 

d)  Etik, værdier og menneskesyn.

 

F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis?

 

e)  Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis.

 

F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger.

 

 

Fælles for de tre praktikperioder:

 

a) Vi er en institution, der ønsker at skabe et trygt, åbent og udfordrende børnemiljø, der bygger på en grundtvigiansk grundholdning.

I hverdagen arbejder vi med anerkendende pædagogik inspireret af bl.a. ICDP og KRAP

 

b) Vi er en privat institution, hvor forældrene har taget et aktivt valg ved at melde deres børn ind hos os. Derfor er det en ressourcestærk og engageret forældregruppe, der bl.a. forventer, at der arbejdes koncentreret med den pædagogiske praksis samt ud fra forskellige mål.

 

c) Vores målgruppe er børn i alderen 0 – 6 år (normalområdet). Vores pædagogik er tilrettelagt ud fra børnenes behov for læring, omsorg, stimuli mv.

 

d) Institutionenbygger på en grundtvigiansk grundholdning. Hoved ordene er fantasi og livsglæde. Ifølge grundtvigianismen er ethvert barn er skabt til at vokse op i ubekymret frihed og i fællesskab med andre, omgivet af lydhøre voksne, der giver det udfordringer svarende til dets alder.
Derudover vægter vi økologi og naturen.
 

e) Da vi er en ny opstartet institution, er dette løbende under udarbejdelse, hvorfor den studerende kommer til at indgå i samt præge vores pædagogiske læreplan.

 

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode,

jf. bilag 7:

 

1. praktikperiode: Den pædagogiske relation:

a)  Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.

 

b)  Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen.

 

c)  Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.

 

 

d)  Magt og etik i relationer.

 

 

1. praktikperiode:

Den studerende skal iagttage og vise forståelse for betydningen af, hvordan teori og praksis hænger sammen i forhold relationens betydning mennesker imellem.

 

Den studerende skal vise indsigt i og forståelse for, at den voksne i barn-voksen relationen har definitionsmagten, og skal derfor være bevidst om sin egen rolle i relationen.

Institutionen som praktiksted:

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

 

Andet:

 

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

Den studerende skal have lyst til at indgå i og præge en helt ny institution, hvor ”plejer” er ikke-eksisterende.

                                        

Mødeaktivitet, udflugter, praktiske og pædagogiske gøremål i hverdagen mv. på linie med det øvrige personale.

 

Følger den ansvarlige praktikvejleder.

 

 

 

 

 

Udleveres på besøgsdagen.

 

Angivelse af relevant litteratur:

 

De utrolige år

Pædagogiske relationer i teori og praksis

KRAP

Relationsarbejde i teori og praksis(ICDP)

Skældud

Anerkendende pædagogik

At blive ét med sig selv

Her er jeg – hvem er du

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

1 time om ugen med vejlederen. Nogle gange fælles med den anden studerende i huset, hvor der diskuteres ud fra læst litteratur, og forholder sig til teori og praksis.

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

I forhold til praktikkens længde tager vejlederen en snak med den studerende omkring bekymringen, hvorefter der i samarbejde med den studerende udarbejdes en plan for resten af praktikforløbet. Hvis dette ikke løses kontakter vi den studerendes vejleder på seminariet og aftaler et fællesmøde. Ligeledes inddrager vi det øvrige pædagogiske personales viden og ressourcer.

 

 

 

Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder

 

Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen § 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen.

Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF’ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder.

De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF’erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen.

 

 

Uddannelsesplan

 

 

2. Praktikperiode ”Den pædagogiske institution”

(3. semester)

Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7:

 

 

Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan

a)    indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,

b)  deltage i udviklings- og forandringsprocesser,

c)  planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,

d)  dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e)  begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.

 

For at opfylde målene for praktikken forventer vi, at den studerende

 

a) igennem vejledningen og dagligdagen viser en lyst og interesse for at indgå i vores pædagogiske praksis, bl.a. ved at være med til at planlægge det daglige pædagogiske arbejde.

Vi vil give plads til at den studerende kan stille sig undrende, reflekterende og spørgende til vores praksis.

 

b) kan vise begyndende forståelse for samt indgå i relationen voksen-voksen, voksen-barn, samt kunne iagttage og vejlede i barn-barn relationen.

Samt at den studerende går aktivt ind i forældresamarbejdet.

 

c) indgår på lige fod med det øvrige personale. Desuden forventer vi, at den studerende minimum en gang i praktikken selv planlægger, gennemfører og evaluerer en pædagogisk aktivitet med en gruppe børn, og i den forbindelse selv opsøger relevant litteratur.

 

d) er undrende i hverdagen og går i dialog med praktikvejlederen omkring iagttagelser. Og at den studerende er aktiv i vejledningen, hvor vi opsamler og reflekterer over bl.a. læst litteratur og oplevelser i hverdagen, samt viser begyndende forståelse for sammenhængen mellem teori og praksis.

 

e) tør samt er villig til at se kritisk på egen pædagogisk praksis. Det er vejlederens opgave at skabe rammerne for et tillidsfuldt forum.

 

Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF’er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1).

 

 

2. praktikperiode: Den pædagogiske institution:

 

a)  Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.

 

F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen?

 

b)  Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.

 

F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne?

 

c)  Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår.

 

F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis?

 

d)  Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.

 

F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen?

Hvad kendetegner kulturen i institutionen?

Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen?

 

e) Internt og eksternt samarbejde.

 

F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen?

Hvem samarbejdes der med eksternt?

Hvad kendetegner det eksterne samarbejde?

Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde?

 

  1. Magt og etik i den institutionelle ramme.

 

F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse?

 

a) Vi er en private institution som forældrene aktivt tilvælger, det betyder at vi har en meget engageret forældregruppe som sætter pris på vores værdigrundlag, hvilket er at skabe et åbent, trygt og udfordrende børnemiljø, der bygger på en grundtvigiansk grundholdning: fantasi, livsglæde, frihed og fællesskab.

I og med forældrene er så engageret i institutionen giver det et godt arbejdsmiljø både for børn og voksne.

 

b) Vi bruger anerkendende pædagogik. De voksne der er ansat her er bekendt med at ”skæld ud” ikke er et pædagogik redskab der accepteres.  

Udfordringen ligger i at klare konflikter, pressede situationer uden brug af ”skæld ud”. Vi arbejder løbende med hvordan vi kan udvikle os ud fra de erfaringer vi gør os i hverdagen og har bl.a. arbejdet med ICDP, som er et anerkendende pædagogisk redskab som bygger på 8 samspilstemaer.

 

c) Den pædagogiske praksis i forhold til de samfundsmæssige vilkår arbejdes der således med så børnene:

  • får oplevelser i naturen, kendskab til dens mangfoldighed og lærer at passe på den.
  • lærer om sundhed og får ernæringsrigtig, fortrinsvis økologisk mad uden sukker og E-numre.
  • udvikler sig sprogligt gennem rytme, rim, remser og fortællinger.
  • udvikler motorikken gennem leg, bevægelse og gymnastik.
  • oplever glæden ved musik og sang.
  • oplever glæden ved at udtrykke sig kreativt ved at tegne og male og være kreativ på andre måder.
  • har tid til fordybelse.
  • lærer kristendommens fortællinger og salmer at kende gennem lydhøre og åbne voksne.
  • bliver fortrolig med årets kirkelige højtider, jul, påske og pinse samt andre af årets traditioner

d) Hver stue arbejder med vores målsætning omkring anerkendende pædagogik. Det er stuens pædagogers ansvar at udføre dette i dagligdagen.

Kulturen kendetegnes ved at vi arbejder åbent og anerkendende og at vi vægter stort ansvar for arbejdes tilrettelæggelse for den enkelte medarbejder.

 

Vi har en ledelsesstruktur med et naturligt hierarki hvor lederne træffer de endelige beslutninger overordnet.

Pædagogerne har et stort ansvarsområde inden for de pædagogiske rammer.  

 

e) Vi samarbejder på tværs af huset for at skabe bro mellem børnehave og vuggestue. F.eks. arbejder vi på tværs af grupperne når vi går i kirke, tager med til skovsted, på legepladsen mm.

Samarbejdet betyder internt i huset at vi har en større fleksibilitet og en god forståelse af hvad der sker i de forskellige grupper, hvilket gavner både personale og børn.

 

Eksternt samarbejder vi med Herning valgmenigheden, Herning friskole, Herning billedskole, PPR, Sundhedsplejen m.fl.

Vi kan søge informationer og have sparringspartnerne i forhold til børn og aktiviteter, hvilket giver mulighed for større fleksibilitet og kreativitet i hverdagen.

 

f) I forhold til magt og etik er vi meget bevidste om at vi har et stort ansvar, at vi som pædagogisk personale har definitionsmagten. Vi sætter som personale nogen rammer for hvordan denne magt skal anvendes f.eks. i spisesituation, konflikter mm. Her er det vigtigt at barnet guides etisk korrekt

så barnet ikke oplever ”magtanvendelsen” som et overgreb, men som en del af en naturlig læring.

 

Institutionen som praktiksted:

 

Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på?

 

 

Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i?

 

Andet:

 

Den studerendes arbejdsplan:

 

Den studerende skal have lyst til at indgå i og præge en helt ny institution, hvor ”plejer” er ikke-eksisterende.

                                        

Mødeaktivitet, udflugter, praktiske og pædagogiske gøremål i hverdagen mv. på linie med det øvrige personale.

 

Følger den ansvarlige praktikvejleder.

 

 

 

 

Udleveres på besøgsdagen.

Angivelse af relevant litteratur:

 

De utrolige år

Pædagogisk relationskompetence

Pædagogiske relationer i teori og praksis

Skældud

KRAP

Relationsarbejde i teori og praksis(ICDP)

Anerkendende pædagogik

At blive ét med sig selv

Her er jeg – hvem er du

 

Organisering af praktikvejledning:

Hvordan og hvornår gives der vejledning?

1 time om ugen med vejlederen. Nogle gange fælles med den anden studerende i huset, hvor der diskuteres ud fra læst litteratur, og forholder sig til teori og praksis.

 

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution:

(herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet)

I forhold til praktikkens længde tager vejlederen en snak med den studerende omkring bekymringen, hvorefter der i samarbejde med den studerende udarbejdes en plan for resten af praktikforløbet. Hvis dette ikke løses kontakter vi den studerendes vejleder på seminariet og aftaler et fællesmøde. Ligeledes inddrager vi det øvrige pædagogiske personales viden og ressourcer.

 

 

 

 

 

 



Sidst opdateret 26. juni 2013