Viborgvej 86, 7400 Herning, Tlf.: 29636738 
 
  Bålhytte 2013
 
Billede 1

Så er bålhytten på plads i sine nye omgivelser

I uge 38 blev bålhytten rejst i sine nye omgivelser. Det var et spændende og imponerende arbejde at følge sammen med børnene. Vi har indrettet bålhytten med et midlertidigt bålsted, som vi har taget i brug.

Lige nu arbejder vi i personalegruppen med forskellige ideer til indretning af bålhytten.

Vi er rigtig glade for hytten, og det er dejligt, når forberedelser ender ud med et godt resultat.

 

Nu får vi vores bålhytte!

Vi er rigtig glade for at kunne skrive, at vores store ønske om en bålhytte til Skovstedet nu er blevet opfyldt.

I august/september har vi (næsten) fået de sidste fondsmidler hjem - Herning Rotary Klub støtter med 10.000 kr., og auktionen fra institutionens fødselsdag indbragte 13.000 kr. Nu mangler der kun 4500 kr., som skal "findes"  - enten som tilskud eller som egenbetaling.

Fondsmidlerne har i alt indbragt 73.000 kr., så det betyder, at bålhytten nu er bestilt! Planen er, at den bliver opsat i uge 38, og på et tidspunkt herefter holder vi et lille indvielses-arrangement for børn, forældre og andre interesserede.

 

Tak til alle, som har støttet projektet økonomisk.

 

Arbejdet frem til realisering af bålhytte til Skovstedet 2013

Et af vores store ønsker for 2013 er at få en bålhytte til vores Skovsted, Svendlundvej 4, Rind, som vi besøger mandag til torsdag med børnehavebørnene.

Vi har valgt denne bålhytte, som vi har fundet hos NH Pavillon, Møldrup - www.nhpavillon.dk

Den er rigtig fin og har en størrelse (45 m2), som passer godt til vores behov.

Et af vores formål med Skovstedet er, at de ting, vi har derude, skal falde naturligt ind i omgivelserne. Når bålhytten har stået i nogen tid, kommer den til at gøre netop dét.

Fondsmidler

Bålhytten koster 77.500 kr. inkl. moms. For at bålhytten kan blive en realitet, er vi for tiden ved at ansøge forskellige fonde om tilskud.

Vi har ansøgt og modtaget midler fra følgende fonde:

Friluftsrådet har godkendt vores ansøgning i oktober 2012 og givet os 30.000 kr.

Jyllandspostens Fond har godkendt ansøgningen i maj 2013 og har givet os 5.000 kr.

egefonden har godkendt vores ansøgning i april 2013 og har givet 15.000 kr.

Herning Rotary Klub har godkendt ansøgningen i september 2013 og støtter med 10.000 kr.

Auktion i forbindelse med institutionens fødselsdag har indbragt 13.000 kr.

 

Derudover har vi indsendt ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Den er godkendt i marts måned og ligger nu klar.

Her på siden vil I løbende kunne følge, hvordan det skrider frem med projektet, når vi forhåbentligt modtager flere fondsmidler og andre relevante oplysninger.

Som underside til dette finder I vores ansøgning indeholdende projektbeskrivelse/formål og finansieringsplan.

 


Sidst opdateret 31. oktober 2013